Idrætsskader

Her på denne side vil du kunne læse lidt om skader samt forebyggelse af skader

Fibersprængning

Hvad er en fibersprængning?

En fibersprængning er, som ordet siger, en fiber der sprænges eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber egentlig er. De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor 'kødet sag'.

Hvis man kigger på en muskel kan man godt fornemme, at der er en masse trævler eller fibre. En muskel er opbygget af en masse større eller mindre fibre, der er arrangeret på en bestemt måde.

Den allermindste del er nogle små proteiner, som man ikke kan se med det blotte øje. Disse binder sig sammen på en måde, så de danner noget, der hedder fibriller. Disse fibriller er ganske tynde. De ligger parallelt med hinanden. Når der er nok, har de dannet en lille tykkere tråd, en såkaldt muskelfiber. En muskelfiber kan trække sig sammen og strække sig. Fibrene går igen sammen i større bundter og danner det, der hedder fascikler.

En muskel består af flere fascikler, og det hele er omgivet af en muskelhinde. Når man kommer til skade med en muskel, kan man altså enten rive hele musklen over, en del af den, en eller flere fascikler eller en eller flere fibre. Det sidste kaldes en fibersprængning. Den opstår oftest i forbindelse med idræt ved en eller anden form for overbelastning.

Hvis man får et slag ind på musklen, kan der også blive ødelagt en større eller mindre del af musklen. I princippet er det den samme skade, der sker, som ved en regulær fibersprængning. Her knuses fiberen blot i stedet for at blive revet over.

Hvordan føles en fibersprængning?

En fibersprængning føles som regel som en skarp smerte, der pludselig opstår i en muskel. Man kan eventuelt få en følelse af en elastik, der sprænger i musklen. Hvis det er en fibersprængning i forbindelse med løb, vil skaden som regel sidde ret overfladisk i musklen og ofte ikke omfatte mere end få fibre. Hvis det er i forbindelse med en kortvarig pludselig kraftig belastning, kan der ske større skader - eventuelt helt overrivning af en muskel.

Ved den mindre overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge musklen, men der kommer smerter, så snart man bruger den. Ved overrivning er man ude af stand til at bruge musklen. Ved total overrivning kan man som regel både se og føle en defekt, og der kan komme voldsom hævelse bagefter.

Ved den overfladiske fibersprængning kan man nogle gange føle en ganske lille defekt. Måske er der let hævelse, og eventuelt kan man senere mærke en lille knude, der hvor fiberenderne ligger rullet op. Ofte vil man ikke kunne se noget her og nu, men man er øm ved tryk.

Efter nogle dage, kan der eventuelt komme misfarvning af området. Misfarvningen skyldes en lille blødning.

Hvad er årsagen til en fibersprængning?

Der kan være forskellige årsager til en fibersprængning. En muskel er, afhængig af træningstilstanden, i stand til at udføre en vis mængde arbejde inden for et bestemt tidsrum, herefter trænger den til hvile. Denne mængde arbejde kan opnås ved kortvarig stor belastning eller længerevarende mindre belastning. Hvis man er i dårlig træning, når man altså hurtigere det punkt, hvor man får en fibersprængning. Musklen bliver udmattet og overanstrengt, og er i risiko for at blive skadet.

Man har større risiko for at få en fibersprængning, hvis man begynder at dyrke idræt med muskler der ikke er ordentlig varmet op eller udspændt. En pludselig belastning, for eksempel sprint eller spark til en bold, kan derved få en kold muskel til at blive skadet. Det samme kan ske, hvis en muskel er blevet meget afkølet, så er den stiv og sårbar ved belastning. Man kan også gå for tidligt i gang efter en skade, og derved belaste musklen/arvævet mere end det kan tåle.

Det er vigtigt ikke at påbegynde træning/idræt på en udmattet/overbelastet muskel. Man skal derfor holde tilstrækkelig lang pause mellem sine træningspas, så musklerne får tid til at 'komme sig' (restituere). I pausen tømmes musklen for affaldsstoffer, reparerer småskader og fylder sukkerdepoterne op.

Hvordan behandler man en fibersprængning?

Det første døgn er det en god ide at behandle med is på fibersprængningen i cirka 20 minutter ad gangen efter det såkaldte RICE princip (Ro, Is, Compression, Elevation). Herefter skal man holde en pause på cirka 30–40 minutter. Dette kan gentages flere gange det første døgn. Medens isen er væk, er det en god ide at have kompressionsforbindingen på.

En fibersprængning skal aldrig forsøges behandlet med kølespray. Dette skyldes, at der ikke bliver kølet i dybden af muskelen, kun i overfladen. Endvidere er der risiko for at lave forfrysninger i huden.

Hvordan bliver man klar igen?

De første par dage efter skaden er sket, skal man ikke foretage sig andet end at hvile musklen.

Eventuelt kan man få noget gigtmedicin hos sin læge til at tage noget af den irritation, der opstår i musklen. Man skal ikke tage gigtmedicin i det første døgn, da det eventuelt kan få det til at bløde lidt igen. Hvis man har behov for smertestillende det første døgn, anbefales det at bruge håndkøbsmedicin, der indeholder stoffet Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol m.v.) Man kan med fordel beholde forbinding på om dagen de første par dage. Først efter to til tre dage kan man begynde med eventuel massage af musklen.

Hvis man kan komme til massør/fysioterapeut, kan man få det, der hedder dyb tværmassage samt forsigtig udspænding til smertegrænsen. Fysioterapeuten vil måske også benytte ultralyd. Ellers kan man selv prøve at komme lidt varme på og herefter massere området lidt. Man kan faktisk også komme is på og så udnytte, at kulden virker lidt smertestillende og at der, når isen er fjernet, kommer øget blodgennemstrømning, der virker som varmebehandling.

Når man laver udspænding, skal det kun gå til smertegrænsen, også selv om man er langt fra yderstillingerne. Det er vigtigt i hele genoptræningen ikke at overskride smertegrænsen. Al udspænding skal foregå langsomt. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur.

Man må gå forsigtigt frem. I starten kan man blot bevæge musklen igennem uden nogen form for belastning. Man skal varme godt op, inden man laver noget. Belastningen kan øges gradvist. Hvis man mærker nogen form for smerte, er man gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage.

Hvis skaden sidder i benet, kan man måske kun holde til at gå stille og roligt i starten og herefter gå over i luntetrav. Hvis man spiller fodbold, skal al træning foregå uden bold i starten. Når man kan løbe hurtigt ligeud, kan man forsøge sig med retningsskift samt sprint og til sidst med bold. Husk:

Gør det ondt, er man gået for hurtigt frem. Det kan godt tage mange uger at komme over en fibersprængning, men hvis man går for hurtigt i gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen, og man skal til at starte helt forfra.

Fibersprængning på fibersprængning

I mine år som junior spiller oplevede jeg flere gange i løbet af én sæson, at blive udsat for en fibersprængning i lysken.

Første gang det skete, var i starten af en kamp, en kold aften. Holdet havde forinden kampen varmet meget dårligt op, og ved første boldberøring (et spark direkte ind foran mål godt ude fra kanten, red.) mærker jeg et riv fra muskelens indre og sekundet efter en enorm smerte fra lysken.

Vores daværende træner mente at det var pylder, at jeg dårligt kunne støtte på pågældende ben, mens modstanderens målmand var hurtigt ude med vand og klude, så vi kunne få koldt på skaden!

Jeg spillede ikke mere den kamp, og et besøg hos lægen bekræftede at jeg havde fået en fibersprængning som følge af for dårlig opvarmning.

Lægen anbefalte allerede da, tilbage i starten af 90érne, at jeg fik en behandling vha. ultralyd 2 gange ugentligt, i 3 uger, for hurtigere at blive klar igen.

I den periode sagde min daværende læge, at jeg gerne måtte spille fodbold og træne med mit daværende hold, men at jeg skulle stoppe så snart smerterne kom.

Desværre var jeg for ivrig, og mente selv at jeg alt for hurtigt var klar på kamp igen, og aktiv i første kamp igen, måtte jeg atter bide i græsset kort inde i 2. halvleg = skaden var sprunget op igen!!

Flere behandlinger fulgte, hver gang var jeg for hurtigt igang igen, med kandte følge = skaden opstod igen.

Jeg fik af den grund efterhånden mindre og mindre spilletid på holdet, ligesom pigerne, fester og især smøger begyndte at være ret interessante, hvorfor jeg kort efter desværre stoppede med at spille fodbold, trods et lovende talent :(

Forstuvning

Hvad er en forstuvet fod?

En forstuvning er, når der i forbindelse med et vrid i anklen opstår en skade på ledbåndene i ankelen. Dette ledsages som regel af større eller mindre hævelse samt smerter ved støtte på foden. Symptomerne varer fra en til seks uger, afhængig af skadens sværhedsgrad. Der kan være gener ved større belastninger i op til tre måneder, nogle gange længere.

Med en ordentlig genoptræning vil der i langt de fleste tilfælde ikke være blivende gener. Nogle få kan have vedvarende smerter eller fornemmelse af løshed i ankelen, som kræver nærmere undersøgelse.

Hvorfor får man en forstuvet fod?

Skaden opstår, når man vrider rundt på foden. I langt de fleste tilfælde opstår skaden ved en indadvridning i foden. Det er ledbåndene på den udvendige side af ankelen, der tager skade. Kun i få tilfælde sker der en udadvridning, og dermed en beskadigelse af de indvendige ledbånd.

Langt de fleste tilfælde af forstuvet fod sker i forbindelse med idræt, men man kan også forstuve foden i hverdagen. Hvis man ikke har fået en ordentlig genoptræning efter tidligere forstuvninger er man nok mere tilbøjelig til at pådrage sig nye forstuvninger.

Hvordan føles en forstuvet fod?

I forbindelse med et vrid i foden opstår der en større eller mindre smerte. Nogle gange kan der gå lidt tid, inden smerten kommer. Andre gange er der stærke smerter med det samme.

Smerten er ikke altid et korrekt udtryk for, hvor stor skaden er.

Nogle angiver, at de i forbindelse med vriddet hørte et smæld i ankelen. Dette kan være udtryk for overrivning af nogle ledbånd. Vriddet efterfølges også af en hævelse. Jo hurtigere og jo voldsommere hævelsen viser sig, jo større skade er der sandsynligvis tale om.

Hævelsen er tegn på, at der sker en blødning i det ødelagte væv. Det er også denne blødning, der er årsag til, at foden efter nogen tid bliver blå eller sort i området, hvor skaden er sket. At foden også nogle gange er misfarvet helt nede ved fodranden skyldes, at tyngdekraften trækker noget af blodet derned. Derved kan der opstå en misfarvning lidt væk fra selve skaden.

Hvad er faresignalerne

Der er ikke nogle egentlige faresignaler. Hvis man efter en tidligere forstuvning føler, at man er lidt ustabil i sin ankel, for eksempel hvis man har lidt styringsproblemer i ankelen, eller at man har svært ved at holde balancen når man står på et ben på den ramte fod, så er det vigtigt at få hjælp til en ordentlig genoptræning.

Hvad kan man selv gøre?

Når skaden er sket er det vigtigt, at der gives den rigtige førstehjælp. Førstehjælpen går ud på at få det skadede sted kølet ned så hurtigt som muligt. Derved mindskes hævelsen, og smerterne bliver mindre. Førstehjælpen skal ske ud fra det man kalder RICE princippet. Det står for: Ro, Is, Compression og Elevation:

Ro: Den skadede fod skal holdes i ro i de første 24-48 timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden.

Is: Der skal lægges noget koldt på det skadede sted. Der kan bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger, der kan også bruges en pose frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på huden. Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det første døgn.

Compression: Der skal uden på isen anlægges en komprimerende forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra tæerne og til midt på skinnebenet.

Elevation: Foden skal om muligt holdes højere end hjertehøjde. Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder en speciel skinne, eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man sidder eller ligger.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kigger på hvor megen hævelse der er, og hvor hævelsen sidder. Han undersøger også, om der er ømhed ved ledbånd og/eller knogler. Lægen kan endvidere undersøge, om der er nogen form for løshed i anklen. Hvis han mener, at noget kan være brækket, kan han vælge at tage et røntgenbillede.

Udsigt for fremtiden

Den umiddelbare ømhed kan vare fra en til flere uger, afhængig af skadens omfang. Herudover kan man ved belastning, have smerter i op til tre måneder efter. Nogle gange endda i længere tid. Ved en større forstuvning kan man tidligst vende tilbage til konkurrence efter cirka seks uger, hvis man skal nå at genoptræne ordentligt. Nogle få har pådraget sig andet end blot ledbåndsskader ved forstuvningen, og de kan blive ved med at have ondt eller føle instabilitet. Dem må man undersøge nærmere for at finde årsagen.

Hvordan behandles sygdommen?

Den primære behandling med RICE er vigtig. Herudover er det vigtigt, at have tålmodighed til en ordentlig genoptræning. Det er vigtigt, at man i genoptræningsfasen holder sig inden for smertegrænsen, så man ikke fremprovokerer yderligere irritation i anklen. Genoptræningen består først og fremmest i at komme i gang med at bevæge foden, dette kan påbegyndes efter et til to døgn. Herefter skal man være flittig med at udføre balancetræning, dels på gulvet dels på vippebræt eller speciel trampolin. Dette er vigtigt, for at opnå stabilitet i ledbåndene igen. Man skal herudover også træne styrke. Dette kommer oftest lidt senere i forløbet, hvor man skal kunne klare mere og mere komplicerede løbemønstre uden smerte (for eksempel løb i zig-zag, i ottetal og så videre) Man skal igennem en gradvis genoptræning inden for den specifikke idræt man dyrker. Man skal kunne træne fuldt ud, uden smerter, inden man vender tilbage til konkurrence.

Hvis man ikke træner anklen ordentligt op, risikerer man at få løse fodled eller for lange ledbånd og være plaget af hyppige skader. Disse gener kan næsten altid undgås med tålmodighed og fornuftig genoptræning. Det er bedre, at være med hele tiden i kun en halv sæson, end kun at være med fem minutter en gang imellem og have ondt resten af sæsonen, fordi man ikke lavede en ordentlig genoptræning.

Ved gentagne forstuvninger kan der blive tale om operation, hvor ledbåndene strammes op.

Hvilken medicin anvendes?

Lægen kan ordinere inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte NSAID eller gigtpiller. Brufen er nok et af de bedst kendte, men der findes mange præparater med tilsvarende virkning. Det kan variere, hvilket præparat der er billigst.